|
|
Med udgangspunkt i to forskellige brancher opstod ideen til konceptet, som Innotek er etableret på grundlag af. Lars Thorsen, der er tidligere afdelingschef hos en kølegrossist, kunne bidrage med sin viden og sine kreative ideer omkring det mekaniske. Kim Holm skulle med sine erfaringer som el-tekniker omsætte ideerne til elektriske styringer.
Innotek I/S startede under beskedne forhold i en garage hos Kim privat. Konceptet, de gode ideer og en produktion af høj kvalitet gav hurtigt bonus og vækst, og allerede efter et halvt år flyttede Innotek I/S til Skanderup, hvor Lars havde en bygning med en mere passende størrelse.
I takt med en stadigt stigende efterspørgsel af innovative og gode teknologiske produkter inden for processtyring blev der flere og flere medarbejdere og større aktivitet i firmaet. De fysiske rammer i Skanderup blev dermed også hurtigt for trange, og tiden var inde til endnu et skift. Innotek I/S flyttede derfor i 2003 til større lokaler i Kolding syd. Innotek I/S blev som selskabsform samtidig ændret til Innotek ApS.
I 2010 flyttede Innotek ind i vores domicil på Essen 10 i Kolding. Her fik vi de bygninger, som kunne sikre de rette rammer for en produktion, der fra starten og med øje for fremtiden
kunne modsvare den stigende efterspørgsel på vores iderige og brugervenlige produkter.
Vi fik samtidig plads til en fortsat udvikling af innovative og energibesparende produkter til en stadig bredere kundegruppe.
Grundlaget for virksomheden har fra starten været udvikling og produktion af styretavler. Kerneområdet var hovedsagligt kølebranchen, hvilket det stadig er.
Vores brugervenlige el-tavler til styring var i begyndelsen relæbaserede med elektroniske temperaturregulatorer. Med tiden har vores forretningsgrundlag udvidet sig til også at omfatte programmerbare løsninger som PLC styringer og SCADA løsninger.
Lars Thorsen og Kim Holm har lige fra starten haft det grundlæggende udgangspunkt, at:
- Innotek skal hjælpe enhver kunde med at dække det rette behov
- enhver løsning skal være simpel og brugervenlig
- løsningen skal have en optimal funktionalitet og kvalitet
- løsningen skal leveres senest til tiden.
Disse målsætninger har hele tiden været en del af Innotek, og de har en god del af æren for, at vores firma i dag hører til blandt de mest anerkendte i vores branche.
I dag udvikler og producerer Innotek løsninger lige fra simple relæstyringer til komplekse anlæg omfattende elektrisk montage.
|
|
|
|